|
Af Erik Degn
|
Stednavne i Skarrild og Karstoft sogn
I en bog om stednavne (fodnote 1)
findes en mængde interessante oplysninger om navnenes oprindelse. I bogen
er teksten spækket med oplysninger om de kilder, som oplysningerne stammer
fra. Disse kildehenvisninger undlades her, men må søges i den originale
bog, der kan lånes på Herning Centralbibliotek gennem biblioteket i Kibæk.
Den følgende tekst indeholder således uddrag fra bogen. Navnene findes i
alfabetisk rækkefølge, og der nævnes årstal og den stavemåde, som blev
anvendt på den pågældende tid. Ikke alle henvisninger er taget med, men
kun disse, hvor et navn har været stavet anderledes end tidligere eller
senere. Endvidere oplyses mange af navnenes oprindelse.
Barslund. Navnet er kendt i 1896
Bæksgård. 1638: Begsgaardt, 1912: Bæksgaard.
Forleddet er navneordet bæk, efter gårdens beliggenhed ved Lustrup Bæk.
Bæktoft. 1844: Bektoft. 1966 Bæktoft.
Navn efter beliggenhed ved Ronnum Bæk.
Clasonsborg. 1859: Clasonsborg, 1871 Clasonsborg Fabrik.
Navnet er givet 1841 som nyt navn til gården Skave af slesvigeren Nis
Clason
Døvling. 1625: Wester Døulingh, 1638: Deuling, 1683: Wester Deuling,
1688 Døfling, 1844 Døvling.
Navnet er antageligt identisk med navneordet diupling, et lille
dyb. Selv om Døvling gårdene ligger tæt ved Døvling Bæk, har navnet
antagelig ikke sigtet på selve bækken, men på et hus heri eller i bæklejet.
Elkær. 1871: Elkjær.
Navnet sammensat af trænavnet el og kær.
Gejlbjerg. 1896 Gejlbjerge.
Af plantenavnet gejl = gyvel
Grene. 1508: Grenæ, 1638: Grene, 1651 Grenne, 1683: Green, 1871:
Grene.
Navnet indeholder navneordet gren, som bl.a. bruges i betydningen
”åmøde” – her sammenløbet mellem Karstoft og Skjern åer – eller Karstoft å
og Døvling Bæk.
Heesgård. 1683: Hees gaarder, 1688 Heeßgaard, 1726: Heesgaard,
1871: Hesgaard, 1871: Hedesgaard.
Navnet er snarest et oprindeligt ånavn med betydningen „den lyse, blanke“.
Hesselvig. 1638: Heselvig, 1683 Hesell Wig, 1844 Hesselvig.
Forleddet er trænavnet hessel = hassel. Efterleddet er her
antagelig brugt om et slyng på Skjern Å.
Karstoft. 1612: korßthofft, 1631: Karßtofft, 1688: Nørkastoft
Hovedgaard, 1871: Karstoft.
Forleddet kan være plantenavnet karse. Efterleddet toft er ”det afpassede
område” – passer til et hus.
Kikkenborg. 1932: Kikkenborg.
Samme navn som Kikkenborg i Møbjerg sogn, hvorom anføres: ”udsigtstårn” –
stedet ligger på et stort fladt hedeareal, og navnet er sandsynligvis en
spøgende hentydning til den vide udsigt.
Klink. 1597: Klinck, 1607: Klencke, 1683: Klinck / Klimck / Klinch,
1966 Klinkegård.
Navnet betegner et langt smalt jordstykke, som adskiller sig fra
omgivelserne.
Krog. 1597, 1638 og 1648: Krog, 1844 Krog.
Sandsynligvis navneordet krog = knæk på den nærliggende Skjern Å.
Kronborg. 1871: Kronborg.
Formentlig opkaldt efter slottet af samme navn.
Kæmpehus. 1896 Kæmpehus.
Ældre navn på Lille Elkær. Navneordet kæmpehus anvende som betegnelse på
stengrave (jættestuer og dysser). Navnet her sigter derfor ikke til de to
jordgravhøje i nærheden, men bør tages som indicium for, at der også
ligger eller har ligget en stengrav på stedet.
Lillebro. 1612: lild brou, 1638 Lilbro, 1688 Lillebroeß ødegaard.
Gården er forsvundet og kan ikke lokaliseres med sikkerhed, men har
vistnok navn efter en bro over Skjern Å.
Lustrup. 1543: Lostrup, 1587: Ludstrup, 1612 Ludstrup, 1607
Lystrup, 1844 Lustruphuse.
Forledet er der et par bud på, dels at det kunne være af helgennavnet
Lucius, dels at være fra insektet lus, brugt som nedsættende betegnelse
for små og uanseelige bebyggelser. En parallel til den sidste tolkning
findes ved Sognefjorden i Norge.
Efterledet er torp, der betyder ”udflytterbebyggelse”.
Lystrup. 1648: Liudstrup, 1844 Lystruphuse.
Sandsynligt, at stedet er identisk med Lustrup.
Nørby. 1485: Nørbygord.
Pinvig. 1638: Pinvig, 1844: Pinviggaard.
Forleddet er antageligvis navneordet pind, som skulle sigte på, at
der kan have været en lakse- eller ålegård eller andet fiskerianlæg
indhegnet med tynde rafter eller lignende.
Ronnum. 1638: Ronnom, 1844 Rønnum.
Navnet er sammensat af hem og run. Hem hører til blandt de
allerældste stednavnebetegnelser i Danmark og betyder ”hjem”. Run kan i
topografisk betegnelse betyde ”vandløb”. Navnet er således ”hjemmet ved
vandløbet”, og det er formentlig ældre end vikingetiden.
Silstrup. 1638: Silstrup, 1648: Sielstrup, 1688: Seilstrop Bye.
1871 Selstrup.
Forleddet kan være mandsnavnet Self eller Sil og efterleddet: strup:
udflytterbebyggelse.
Skarrild. Ca 1325: skareld, 1425: Skarill, 1553: Skarylt, 1683:
Scharildth Bye, 1844 Skarrild Bye.
Forleddet er antageligvis en afledning af navneordet skar = skår,
altså en nedskæring i terrænet. Efterleddet ild menes at være en
afledning af suffikset ald, som er vanskeligt at afgrænse med
sikkerhed (ED kommentar: en ret flot måde at skrive, at man ikke ved, hvad
det betyder!).
Skarrild Overby. 1871: Skarrild Huse
Skave. 1582: Skafue, 1688: Schafuegaard.
Samme navn som i Skave i Borbjerg sogn. Her anføres: Skaw = fattigt
engstykke, som næsten intet hø giver.
Navnet er fortrængt af ovennævnte Clasonsborg, men gravhøjen ca. 1
kilometer mod nord på Sdr. Ommevejs østside har stadig navnet på lidt
ældre kort.
Studsgård. 1871: Studsgaard.
Navnet er identisk med sognenavnet Studsgård. Her er forleddet identisk
med dyrenavnet stud.
Søndergård. 1638: Søndergaardt
.
Vestenborg. 1912: Vestenborg.
Efterleddet er antageligvis en afledning af bjerg.
Øvig. 1578: Ørvig, 1585: Oduig, 1683: Øewiig, 1844: Ødevig, 1871:
Øvig.
Forleddet er snarest navneordet ø i betydningen flad landstrækning
langs vand.
Erik Degn
Oktober 2008
1 Stednavne i Ringkøbing
Amt, ved Gordon Albøge. Danmarks stednavne nr. 17, I – II, 1976-84
|
